Danish

Jeg er kun én af de mange stemmer i min generation. Vi svømmer i en konstant bølge af information, men vi nægter at drukne; demokratiseringen af viden kan og vil blive brugt til vores fordel.

Kan du høre vores stemmer?

Vi er kvinderne, de unge, de usikre, de fattige, de forkastede, de andre; vi er vågne og vi er rasende.

Vores kreativitet skal ikke undertrykkes og forveksles for passerende barnligheder. Vores ideer skal ikke knuses af din forstyrrede og statiske opfattelse af virkeligheden.
Vi er bevidste. Vi er opmærksomme. Vi er vågne.

Ord kan opbygge og ødelægge, de former og er formet af vores opfattelse af verden. Ord er den bevidste eller ubevidste refleksion af vores egen bevidsthed, den umiddelbare manifestation af vores ideer.
Ord kan bringe folk sammen. Ord kan gøre os stærkere.
Kunst kan gøre os stærkere. Fantasi kan gøre os stærkere.

Fantasi er vigtigt. Kunst er vigtigt. Ord er vigtige.

Det er tid til at forlade neutraliteten, som vi er blevet pålagt under ordentlighedens slør.
Vi er ikke velopdragne. Vi er de bæster du har gjort os ud til.

De farlige, de forvirrede, de paranoide,
ofrene, helgener, syndere, neurotiske, alle de erotiske repræsentationer og Oedipus-forestillinger, de mørke galakser af jeres svage penge-drevne heteronormative forestilling.

Vi er de andre.

Eksistens er resistens når man udfordrer status quo.

Vores stemmer vil blive hørt.
Fredens og undertrykkelsens slummer er forbi.
Vi vil tage vores plads. Vi vil tage vores rum.
Vi vil være synlige.
Vi vil leve fuldt ud, komplet og utilgivende.

Du har ret, revolutionen er i vores hoveder.
Vi vil opstille den til fuldt udsyn.

… og du kommer til at lytte.

Advertisements